Spaghetti kylling tomat

Hej folkens, jeg ville lige dele denne lækre opskrift med jer som jeg lavede igår. Super lækker og nem at lave!

Ingredienser (4 personer

  • 2 pk. Pastella Spaghetti (eller alm. spaghetti)
  • 1-2 store løg, hakket fint
  • 1-2 fed finthakket hvidløg
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 2 tsk. olie
  • 1-2 tsk. groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. lidt sukker
  • 500 g. kyllingefilét i strimler
  • 500 g. grønne bønner
  • Evt. revet ost (brugt ikke revet ost denne gang).

Tilberedning:

Brun kødet i olien (eller stegemargarine) i en gryde eller wok eventuelt. Tag kødet op, når det er begyndt at få en gylden farve. Kom løg og hvidløg i gryden/wok og svits i et par minutter.

Tilsæt de hakkede tomater og basilikum og kog i et par minutter.

Tilsæt kødet og lad det simre ved svag varme i yderligere 5 min. eller til kødet er mørt.

Smag saucen til med salt, peber og evt. sukker.

Kog imens pastaen sammen med de grønne bønner efter anvisningen på pastaemballagen. Skal pastaen have 10 minutter, så sæt vanden over så snart kyllingen er tæt på gyldne.

Servér straks – velbekomme!

WP_20150530_001

2

HURTIGE MINI PIZZAER

WP_20141011_005

Hej folkens, jeg syntes lige jeg vil dele en rigtig hurtig og nem opskrift til mini pizzaer, som I efterfølgende også kan fryse dem ned og gemme dem til eventuelt madpakke eller en aften hvor I ikke vil lave det helt store.

Dette har vi brugt:

– Fuldkorns pitabrød.
– Flåede tomater.
– Oksekød 4-8%.
– Bacon i tern.
– Skinkestrimler.
– Pizza Topping (ost).
– Oregano.

Sådan gør du:

I starter ud med at tænde jeres ovn på 200 grader, så den kan varme op imens i gør jeres mini pizzaer klar. Derefter tager i jeres pitabrød og skærer mit over så I får to overflader, hvor i så vender dem med indersiden op af (den smuldrende side). Når I har lagt alle pitabrødene klar på bradepanden eller risten med bagepapir imellem, så åbner i for jeres flåede tomater og smører det ud på overfladen.

Når det er gjort så skal vi til at have kød fyldet på, hvor vi valgte at tage nogle hvor vi lagde oksekødet på efterfulgt af bacontern, for at give noget mere salt og smag til oksekødet. De andre tog vi bare med skinke strimler – den klassiske!

Efter kødet er kommet på lagde vi et godt lag pizza topping ovenpå som det sidste inden vi puttede det i ovnen.

De skal have 20 – 25 min., i ovnen alt efter hvordan ens ovn varmer. Vores fik 25 minutter.

Når I tager dem ud af ovnen kan I lige give dem en ekstra god smag ved at drysse oregano over dem, hvis I er til det.

Kun fantasien sætter grænser

Dette er en nem og hurtig opskrift, hvor man nødvendigvis ikke behøver at tage ud og købe det helt store, hvis man nu alligevel ligger inde med en masse forskelligt kød kan man sagtens bruge det. Derudover kan man ligge alt på hvad man syntes og lave sin helt egen mini pizza som man kan li’ den.

Det er samtidig en god mulighed at lave med små børn, så de har mulighed for at lege med og lave deres egne pizzaer 🙂

Jeg håber I kan bruge denne opskrift – jeg glæder mig til at dele flere med jer 🙂

2

SUND AFTEN-SNACK

snack

 

Hej alle I skønne mennesker! Det skal ikke være nogen hemmelig at jeg har en stor trang til søde sager, specielt når jeg bare går herhjemme, så jeg er nød til at finde på nogle sunde ting til at erstatte de usunde sager med – i hvert fald i hverdagen.

Jeg er blevet helt vild med denne shake, som er nem at lave og derudover super sund! Det er typisk om aftenen jeg tager den omkring 1 time til 1½ inden sengetid så jeg ikke går i seng på tom mave. Eftersom jeg er helt bidt af den, vil jeg gerne dele denne opskrift med jer!

Sund Shaker:
– 50 g. mandler.
– 200 ml. mælk.
– 200 g. Cheasy skyr med pære og vanilje smag.
– 1 Banan.

Hvis man benytter sig af protein pulver, kan man også sagtens putte det i uden problemer! Hvis man tror det bliver for sødt eller for mange smag, så kan man sagtens tage det helt almindelige naturel skyr.

Da det også svarer til et helt måltid kan man sagtens tage den om eftermiddagen, formiddagen og specielt om morgenen hvis man har svært ved at få mad ned på den tid.

Derudover skal det lige siges at jeg putter banan i for, at gøre konsistensen mere tyk og fast i det så det ikke bliver helt flydende. Ønsker man at det skal være mere fast så handler det bare om at hælde mindre mælk i.

I må alle have en fantastisk aften og jeg håber at I kan bruge denne opskrift og jeg ser frem til at dele flere med jer i fremtiden! 😉

 

2